Solpolitik

Solpolitik for dagtilbud i Jammerbugt Kommune

Da solen er en forudsætning for dannelse af D-vitamin og da udendørs aktivitet er vigtig i forbindelse med fysisk aktivitet, er det ikke målet at undgå solen, men at omgås solen fornuftigt. (kilde: sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om solbeskyttelse.) 

Målet med solpolitikken er:

At beskytte børnene mod solens UV-stråler

- At give børnene fornuftige solvaner tidligt i livet

 På baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har Børne- og familieudvalget i Jammerbugt kommune besluttet, at dagtilbuddet i samarbejde med forældrene skal tage ansvar for at skabe solsikre rammer for børnene.

Solpolitikken skal følges i perioden fra april til september for at sikre, at ingen børn eller voksne oplever at blive røde, forbrændte og/eller solskoldede.

Solpolitikken skal følges mellem kl. 12 og 15 eller når uv-indekset er 3 eller højere

 Retningslinjer for Dagtilbuddet:

  • Tjekke UV-indekset på www.skrunedforsolen hver dag og formidle tallet på en synlig tavle. Evt. abonnere på nyhedsbreve fra sitet.
  • Sørge for rigelig skygge på legepladsen, f.eks. træer/overdækning/solsejl.
  • Smøre børnene med rigelig (en håndfuld) vandfast solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Solcremen skal være på mindst faktor 15.
  • Personalet skal være gode, solsikre rollemodeller for børnene.
  • Minde forældrene om indholdet af solpolitikken hvert år i april .
  • Orienter nye forældre om solpolitikken.
  • Evaluere solpolitikken hvert år efter september. 

Retningslinjer for forældre 

  • På dage, hvor der varsles stærk sol og høj UV-stråling skal børnene have let tøj på, som dækker kroppen.
  • Sørge for at der er let og brugbart tøj til rådighed i børnehaven
  • Smøre børnene hjemmefra med rigelig (en håndfuld) vandfast solcreme hvor tøjet ikke dækker. Solcremen skal være på mindst faktor 15.
  • Sikre at barnet har en bredskygget hat med navn i, ikke kasket.
  • Tale med deres barn omkring fornuftige solvaner
  • Være i dialog med personalet, såfremt der er særlige hensyn omkring ophold i solen

For at beskytte børnene mod solskoldning og derved forebygge de følgesygdomme som solskoldning kan medføre, skal overordnede retningslinjer følges i et samarbejde mellem forældrene og daginstitutionen.

Godkendt i Børne- og Familieudvalget 02.06.2014.