Praktikbeskrivelse for 2. og 3. praktikperiode, social og specialpædagogik

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Gældende fra 1. august 2014

Beskrivelse af praktikstedet:

Institutionens navn:

Adresse:

Postnr. og By:

Tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Institutionsleder:

Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen:

Kommunal:

Privat:

Regional:

 

Børnehuset Biersted

Sundbyvej 30

9440 Aabybro

72578300

Boernehuset@jammerbugt.dk

www.jammerbugt.dk/boernehusetbiersted

Kenny Kjær

 

 

Kommunal

Institutionstype/
foranstaltning

Antal børn/unge /voksne

Aldersgruppe

Antal stuer / afdelinger

Åbningstid

Daginstitution/børnehave – special/ASF gruppe

 

Normeret til 6c børn i alderen 3– 6 år

1 stue – Lilla stue

Åbningstiderne er tilrettelagt efter børnenes mødetider, da nogle kommer med taxa. Den typiske åbningstid er dog ca. 7.45 – 16

Institutionens formål

jf. lovgrundlag.

Da vi er en del af en almindelig daginstitution, arbejder vi ud fra dagtilbudsloven.

Karakteristik af brugergruppen:

Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe.

ASF afdelingen/Lilla gruppe startede op pr. 1/2 – 2013 og er normeret til  6 børn i alderen 3-6 år med særlige behov, herunder særligt sensitive børn, børn med ASF- autisme spektrum forstyrrelser og andre former for udviklingsforstyrrelser. Børnene har dog ikke nødvendigvis en diagnose, når de optages i børnehaven.

Arbejdsmetoder:

Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål)

 

I ASF-gruppen arbejdes der med afsæt i TEACCH principperne, som i praksis betyder; tydelig struktur, kendte rammer, forudsigelighed og visuel støtte. Da der arbejdes ud fra det enkelte barns behov og kompetencer, vil der være forskel på hvordan TEACCH inddrages i arbejdet med barnet

Pædagogerne på gruppen udarbejder en udviklingsplan på det enkelte barn, som primært ligger til grund for det daglige arbejde med barnets trivsel og udvikling. Udviklingsplanerne er de ansattes ”redskab” ift. valg af pædagogiske indsatsområder.  De bruges til at konkretisere barnets ressourcer og udviklingspotentiale.

ASF gruppen deltager i børnehavens temaarbejde og arbejder også med i husets traditioner, i det omfang det er muligt ift. børnenes individuelle behov. Ligeledes arbejdes der ud fra læreplanerne på en lidt anderledes måde end den øvrige del af børnehaven.

Ansatte

(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)

Personalegruppen består af:  Institutionsleder Kenny Kjær, 6 pædagoger, 3 pædagogisk assistenter og 2 medhjælpere.

Desuden er der også både PAU studerende og Pædagogstuderende.

I ASF gruppen (lilla stue) er der to pædagoger og en medhjælper ansat og i perioder 1 studerende i 2. eller 3. praktik.

Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt:

Internt: Der afholdes ugentligt stuemøde, månedligt personalemøde og derudover har vi

sociale arrangementer et par gange om året.

Eksternt: Børnehuset Biersted samarbejder med dagplejere, skolefritidsordning Bissen, Biersted skole samt, PPR bestående af talepædagoger, ergoterapeuter og psykolog ved behov.

I ASF gruppen er der tættere samarbejde med PPR(separat fra den øvrige del af institutionen)

Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse:

Vi indhenter børneattest, og er naturligvis omfattet af lovgivning i forhold til tavshedspligt og

Den studerende forventes at deltage i personalemøder og andre arrangementer der foregår

udenfor normal arbejdstid.

 

Arbejdsforhold

Forventes den studerende at arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?

 

Som udgangspunkt, er den studerende ikke alene. Dog kan der være kortere perioder, hvor det forventes at den studerende kan være alene på stuen (fx i pausesituationer).

 

Øvrige oplysninger

(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)

 

 

 

Uddannelsesplan for praktikperioderne, Social- og specialpædagogik

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed)

                                                                                    Primær:                        Sekundær:

×

 

 

 

Dagtilbudspædagogik                                                                                                                                 

 

 

 

 

 


  • Skole- og fritidspædagogik                                                                                                 

×

 

 

 

 


  • Social- og specialpædagogik                                                                    

Valgfagsområder:

Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?

×

 

                                                      

×

 

1) Kreative udtryksformer.

×

 

2) Natur og udeliv.

3) Sundhedsfremme og bevægelse.

×

 

 

 

4) Medier og digital kultur.

 

 

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.

 

 

6) Social innovation og entreprenørskab.

7) Kulturmøde og interkulturalitet.

 

 


Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål,

Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode

Relation og kommunikation

Praktikken retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

a)   Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet?

 

b)   Hvordan kan den studerende lære dette – gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvordan understøtter vi den studerendes læring?

kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale,

kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner,

a)

Da ASF- gruppen primært henvender sig til børn med autismelignende vanskeligheder, arbejdes der med tydelig og konkret kommunikation. Desuden arbejdes der med visuel/understøttet kommunikation i form af bl.a. boardmaker og mobilize me.

Det er forskelligt hvordan børn med ASF lignende vanskeligheder indgår i relationer til andre/møder nye mennesker og derfor er relations arbejdet med disse børn også ofte individuelt og med forskellige indgangsvinkler.

Da forældre til børn med særlige behov reagerer/agerer forskelligt ift. Deres barn, bliver kommunikationen og samtalerne med forældrene også særligt relevante og man skal være i stand til at afveje forskellige situationer/stemninger.

 

b)

Som studerende er det vigtigt, at du mærker efter/afvejer stemningen som ny og bruger lidt tid i opstarten af praktikken på at observere børnene og deres personligheder samt forholder dig til dem.

Idet den studerende fungerer på lige fod med det øvrige personale forventer vi også at du deltager aktivt i hverdagen og derved også skaber relationer til børnene på lilla stue og kan rumme deres individuelle vanskeligheder og behov.

Vi forventer også at du forsøger at skabe en god kontakt til forældrene.

Vi læser relevant litteratur omkring målgruppen og diskuterer det læste litteratur samt dine refleksioner til vejledning.

professionsetik og pædagogiske værdier,

 

analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber,

a)

Børnene på lilla stue har individuelle behov/vanskeligheder, der kræver at man som pædagog er i stand til at rumme alle sider af børnene. Det er børn, der har forskellige grænser eller har svært ved at mærke egne/andres grænser. Derfor er det vigtigt at man giver udtryk for at man vil barnet til trods for eventuelle anderledes behov end sine egne.

Der er rig mulighed for, som studerende, at arbejde med at lære at finde egne grænser og værdier og hvad man står for som pædagog. Idet hverdagen på lilla er præget at struktur og tydelighed, får man som studerende også mulighed for at arbejde med magt og etik i det daglige arbejde med børnene.

Der er desuden også flere etiske aspekter i det daglige samarbejde med forældrene og de problematikker, der ligger heri.

 

b)

Gennem deltagelse i en struktureret hverdag på lilla gruppe.

Læse relevant litteratur omkring magt og etik i arbejdet med børn med særlige behov.

Refleksioner omkring magt og etik i hverdagen på stuen diskuteres på vejledning.

At den studerende arbejder med sin egen professionsforståelse ud fra egne værdier og ny erfaret viden gennem deltagelse i dagligdagen på lilla gruppe.

 

 

 

konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd,

vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder

a)

Da nogle af børnene på lilla har vanskeligheder ift. Bl.a. at begå sig sprogligt og socialt kan det have betydning for deres adfærd. Dette kan munde i udadreagerende adfærd hos nogle af børnene, hvis de bliver frustrerede og/eller føler sig misforståede. Her handler det om at kunne rumme barnet og samtidig passe på sig selv. Ligeledes handler det om at prøve at forstå barnets adfærd og reaktion- herunder at man kigger indad og ser på egen adfærd/pædagogik/praksis.

Desuden handler det om at vurdere den enkelte situation og det enkelte barns kompetencer/udviklingsniveau ift. F.eks. krav og NUZO (nærmeste udviklingszone).

 

b)

At man aktivt forholder sig til egen pædagogik/praksis i arbejdet med det pågældende barn. Altså en løbende refleksion over egen praksis i forbindelse med barnets individuelle behov.

Dialog/diskussion omkring opståede konflikter og håndtering af disse til vejledning og i dagligdagen.

At man som studerende, efter lidt tid, tør at gå ind i en konflikt og arbejder med håndtering af denne når man begynder at kende barnet. Der vil være en ansat på lilla stue i nærheden, som man kan støtte sig til, hvis man får brug for hjælp.

At den studerende skriver små narrativer/observationer ift. Det oplevede/observerede og forholder sig til disse.

Læse relevant litteratur omkring konflikthåndtering og udadreagerende adfærd.

bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og

tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og

a)

Alle børn på lilla gruppe er velfungerende grov motorisk, dog nogle stærkere end andre.

Da alle børnene har meget individuelle behov har de derfor også forskellige deltagelsesmuligheder, som man skal sætte sig ind i når man tilrettelægger en aktivitet/tilrettelægger hverdagen. Det kan f.eks. sensitivitet ift. Lyd, behov for ro/afskærmning, taktilsky og motorisk uro.

De børn der kommer til lilla stue har ikke nødvendigvis fået kendskab til forskellige processer eller aktiviteter såsom at klippe med en saks, synge sanglege, bage osv. Derfor er det vigtigt at vi introducerer de forskellige aktiviteter for børnene, med fokus på deres behov, NUZO og kognitive udvikling.

 

b)

Som noget nyt, har vi forløb med en musikterapeut en gang om ugen i en periode på ca. 10 uger, som den studerende også deltager i.

Vi benytter os af vores motoriksal til bl.a. motorisk træning, sanglege og dans til musik.

Vi svømmer hver anden tirsdag og går til ridning den modsatte tirsdag.

Vi har en månedlig maddag, hvor vi forsøger at inddrage børnene samt udfordrer deres særlige vaner/behov omkring mad. Ligesom vi også bager hver mandag formiddag.

Vi tager på tur hver onsdag – både store og små ture.

Vi laver små forløb med forskellige læringsmæssige mål, som styrker forskellige kompetencer. Her igennem har børnene også hver sin opgavekasse, som er tilpasset barnets kompetencer og kognitive niveau.

Den studerende deltager gerne med inputs inden for de forskellige områder/aktiviteter samt får mulighed for at planlægge/tilrettelægge individuelle forløb eller gruppeforløb med børnene- fx med udgangspunkt i SMTTE- modellen. Her er der mulighed for at en/flere ansatte kan deltage, men det er den studerende, der har ansvaret for aktiviteten.

 

 

hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv.

 

vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.

a) Vores børn er fysisk velfungerende, så der gøres ikke brug af disverse hjælpemidler som f.ek.s kørestol og lign.

Deres sproglige kompetencer er meget forskellige og dette bliver bl.a. understøttet gennem talepædagog og vores arbejdskasser med forskellige opgaver.

 

b)

Da det primært er børn med autisme/autismelignende vanskeligheder, der går på lilla stue, gør vi brug af boardmaker/piktogrammer og Mobilize Me som hjælpemidler i dagligdagen. Time-timer er desuden en fast del af dagligdagen.

 

Angivelse af relevant litteratur:

Theo Peeters: ”Autisme – fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis”

Bo Heilskov Elvén: ”Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning”

Relevant litteratur drøftes ifm. De første vejledninger.

 

 

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål,

 

Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode

 

 

 

Samarbejde og udvikling

 

Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

 

 

Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører

 

Vidensmål: Den studerende har viden om

 

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

 

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

 

a)   Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet?

 

b)   Hvordan kan den studerende lære dette – gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvordan understøtter vi den studerendes læring?

 

 

institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser,

 

 

agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer,

 

a)

Idet lilla stue er tilknyttet som en specialstue/gruppe i Børnehuset Biersted, er der nogle rammer, der gør sig gældende. Det gælder bl.a. økonomi, ledelse, institutionens indretning og opbygning.

Vi arbejder i teams, hvor pædagogerne på hver stue har teamlederrollen og træffer dagligdagsbeslutninger ifm. Stuen.

 

b)

Aftale et møde med institutionens leder ift. At få indsigt i ledelsesmæssige rammer.

Drøftelse med de ansatte på lilla stue omkring opbygningen af hverdagens struktur og institutionelle rammer og samarbejdet med den øvrige del af institutionen.

 

forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder,

 

 

foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet,

 

a)

Overordnet arbejder vi på lilla stue med en struktureret hverdag, tydelige voksne og forudsigelighed.

Vores praksis tager bl.a. udgangspunkt i TEEACH principperne, men vi tager dog meget udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Generelt i institutionen arbejdes der med ICDP og vi forsøger at inddrage principperne i dagligdagen på lilla stue også.

Vi laver udviklingsplaner på hver enkelt barn med udgangspunkt i kompetencehjulet. Disse revideres ca. hvert halve år.

 

b)

Vi drøfter forskellige pædagogiske arbejdsmetoder til vejledning.

Den studerende deltager i dagligdagen og får indblik i praksis på lilla stue.

Den studerende forholder sig til den pædagogiske praksis på lilla stue og stiller gerne reflekterende/undrende spørgsmål i forbindelse med observation/deltagelse i hverdagen.

 

tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde,

 

 

indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/ eller problemstillinger,

 

 

a)

Vi samarbejder med PPR (talepædagog og psykolog) som kommer jævnligt i institutionen og både observerer/underviser og som vi har kompetenceforummøder med ca. en gang om måneden.

Derudover afholder vi netværksmøder, hvor andre samarbejdspartnere deltager, såsom fysioterapeuter og socialrådgivere.

Vi modtager supervision ca. én gang hver anden måned.

Vi samarbejder med de afgivende institutioner (oftest alm. Børnehave/dagpleje eller vuggestue) og skoletilbud.

I det omfang, det er muligt, har den studerende mulighed for at få mere viden om pædagogens rolle i forskellige tværprofessionelle samarbejdskonstellationer gennem deltagelse og observation/refleksion over pædagogens rolle på lilla stue.

 

b)

Den studerende deltager i supervision.

Hvis det er aftalt med forældrene, kan den studerende deltage ved mindre samtaler såsom 3 mdrs. Samtaler.

Den studerende deltager aktivt i stuemøder og studerendes punkt på personalemøder.

Hvis det er muligt, kan den studerende deltage i et kompetenceforummøde.

 

 

opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,

 

 

 

redegøre for egen faglighed,  opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde

 

 

a)

Man kan som studerende få viden om dét at arbejde i en specialgruppe, men som en del af en almindelig institution. Vi er et lille team på lilla stue, men samtidig er vi en del af en større institution, hvilket betyder at vi som udgangspunkt samarbejder som en helhed og at vi har opgaver og ansvar i hele institutionen. Dvs. at vi er en stor personalegruppe, med forskellige kompetencer, som vi forsøger at anvende og drage nytte af bedst muligt.

Samtidig er der ligeledes forskellige roller/ansvarsområder på lilla stue, bl.a. i kraft af uddannelse og forskellige kompetencer.

Idet vi er en lille gruppe, har vi et tæt samarbejde med forældrene, hvilket stiller krav til vores rolle ift. Ansvar og opgaver omkring det pågældende barn. 

Den studerende får indblik i og deltagelse i en pædagogisk praksis, der giver mulighed for en tydeligere forståelse af den pædagogiske profession. Samtidig for den studerende mulighed for at finde eget ståsted i en pædagogisk praksis.

 

b)

Drøftelse af egen professionsforståelse ifm. Vejledning.

Refleksioner over pædagogens faglighed i dagligdagen. Den studerende stiller undrende spørgsmål og forholder sig kritisk reflekterende til den pædagogiske praksis.

Den studerende går aktivt ind i forældresamarbejdet.

 

forandringsprocesser og innovation

 

deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

 

 

a)

Da alle børn er forskellige og har forskellige behov stiller det krav til pædagogen om omstillingsparathed og løbende refleksion over egen praksis. Hvad kan gøres anderledes, hvad virker/virker ikke. Dette fordrer at man tænker innovativt ift. At tilpasse dagligdagen bedst muligt til barnet i de pågældende rammer. Disse overvejelser foregår løbende i dagligdagen, men også på stuemøder, kompetenceforummøder og netværksmøder.

 

b)

Den studerende kan inddrage innovation i planlægningen/udførelsen af sit pædagogiske forløb.

Den studerende gør brug af innovativ tænkning i den pædagogiske praksis med udgangspunkt i at skabe forandring til fordel for barnet. Dette kan være i forbindelse med tiltag i dagligdagen.

 

didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og

 

 

sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og

 

 

a)

På lilla stue arbejder vi med handleplaner/udviklingsplaner og kompetencehjul.

Vi modtager løbende supervision som led i at reflektere over egen praksis og få nye inputs.

Vi planlægger pædagogiske aktiviteter/forløb med udgangspunkt i både det enkelte barn og gruppen som helhed. Herigennem arbejder vi også ud fra læreplanstemaerne.

Vi har stuemøde en gang om ugen, hvor vi planlægger den kommende uge og drøfter/reflekterer forskellige tiltag for den foregående/kommende uge.

 

b)

Den studerende har mulighed for at få indblik i anvendelse af kompetencehjulet og herunder dét at skrive handle-/udviklingsplaner på et barn.

Den studerende deltager i stuemøde, når det er muligt.

Den studerende bidrager gerne med forslag/inputs i forbindelse med planlægningen af aktiviteter og forløb.

Den studerende har mulighed for at tilrettelægge/planlægge og gennemføre et større forløb med ét eller flere børn fra lilla gruppe, for herigennem at kunne anvende f.eks. SMTTE modellen eller lign. i forbindelse med evaluering og refleksion.

 

førstehjælp.

 

udføre grundlæggende førstehjælp

 

a) -

 

b) -

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

Theo Peeters: ”Autisme – fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis”

Bo Heilskov Elvén: ”Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning”

Relevant litteratur drøftes ifm. De første vejledninger.